BETA v0.5

Persondatapolitik

Dataansvarlig:
SpeakerBee ApS
c/o advokat J. Korsø Jensen Sankt Annæ Plads 13
1250 København K
Danmark
CVR-nr.: 41273089
(”SpeakerBee”)

  • Indledning
    • Denne persondatapolitik (herefter benævnt ”Politikken”) beskriver, hvordan SpeakerBee (herefter benævnt ”os”, ”vi” eller ”vores”) indsamler og behandler personoplysninger i forbindelse med din brug af hjemmesiden, herunder brugen af de funktioner og muligheder, der er tilgængelige herinde.
    • Politikken er formuleret og gjort tilgængelig for at overholde databeskyttelsesforordningen (2016/679 af 27. april 2016) (herefter benævnt ”GDPR”) og reglerne heri om oplysningspligt.
  • Indsamling af oplysninger ved brug af cookies
    • Ved besøg og brug af vores hjemmeside(r), indsamles og bruges cookies på baggrund af samtykke. Oplysninger i disse cookies omfatter browsertype, IP-adresse, lokation ved login samt præference cookies. (herefter "Cookiedata").
    • Cookiedata bruges til analysering samt til forbedring af vores hjemmeside og brugeroplevelsen. Vi anvender et plugin fra Vimeo til at vise videoer på vores hjemmeside. Vimeo placerer i den forbindelse cookis, som understøtter visning af videoer og analyse heraf.
    • Brug af cookies til indsamling af oplysninger og data sker i øvrigt i overensstemmelse med cookiebekendtgørelsen (nr. 1148 af 9. december 2011), § 3.
Hvis du ønsker at afvise eller begrænse de cookies, som placeres på din computer ved besøg på vores hjemmeside, kan du altid gøre dette ved at ændre indstillingerne i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at afvisning eller begrænsning af cookies har betydning for hjemmesidens funktionalitet, og det vil medføre, at der er funktioner på hjemmesiden, som du ikke kan se. Alle browsere tillader, at man sletter cookies samlet eller enkeltvis. Hvordan dette gøres, afhænger af den anvendte browser. Såfremt du anvender flere forskellige browsere, skal du huske at slette cookies i samtlige browsere.

Typer af personoplysninger som behandles Vi behandler personoplysninger om dig, når dette er relevant og i overensstemmelse med gældende lovgivning. Alt efter de konkrete omstændigheder kan de behandlede personoplysninger omfatte følgende typer af personoplysninger: navn, e-mail og IP-adresse samt varierende personoplysninger, som du måtte indtaste i din beskrivelse af dig selv som indlægsholder eller i kommentarer til et indlæg. Vi behandler også oplysninger om dit mobilnummer og eventuel hjemmeside, såfremt du afgiver oplysninger om dette i vores kontaktformular på vores hjemmeside. Endvidere behandler vi oplysninger om din IP-adresse, såfremt du uden at være logget ind med en profil liker eller deler et indlæg eller på anden måde interagerer på hjemmesiden, navnlig fordi man som bruger ikke skal kunne like et indlæg flere gange.
Hvis du afgiver personoplysninger om dig selv i en kommentar til et indlæg, opbevarer vi disse oplysninger. Du er selv ansvarlig for at vurdere, hvilke oplysninger om dig, du ønsker delt og offentliggjort. Vi indsamler ikke følsomme personoplysninger om dig. Hvis du uopfordret afgiver følsomme personoplysninger om eksempelvis helbred, race, seksualitet eller fagforeningsmæssige tilhørsforhold, vil disse oplysninger kun blive opbevaret af os og ikke aktivt behandlet. Du bedes i videst muligt omfang undlade at angive følsomme personoplysninger om dig i et kommentarfelt eller beskrivelse af dig selv. Du bedes samtidig helt holde dig fra at angive følsomme personoplysninger om andre personer, da dette er i strid med gældende lovgivning og kan straffes med bøde.
Vi indsamler dine personoplysninger fra dig og, hvor det er relevant, fra eksterne kilder. Vi indsamler eksempelvis token-oplysninger fra Facebook, hvis du vælger at registrere dig som bruger hos os via din profil på Facebook.
Hvis vi får brug for at indsamle og behandle yderligere personoplysninger end angivet ovenfor, vil vi orientere herom ved indsamlingen. Sådan oplysning kan også ske ved opdatering af denne Politik.

Formål med behandlingen af personoplysninger
Vi behandler kun dine personoplysninger til legitime formål i overensstemmelse med GDPR. Personoplysningerne kan alt efter omstændighederne behandles til følgende formål:
For at kunne levere vores online platform og de services, som vi udbyder herinde.
For at du kan oprette dig som bruger hos os og på denne måde interagere med andre brugere og indlæg.
For at kunne besvare henvendelser eller forespørgsler fra vores brugere eller personer, der ønsker at holde et oplæg, foreslå emner til et oplæg eller personer, som skal holde et oplæg.
For at kunne forbedre vores platform, services og hjemmeside.

Retsgrundlag for behandlingen af personoplysninger
Vi behandler kun dine personoplysninger, når vi har et lovligt behandlingsgrundlag i overensstemmelse med GDPR. Behandlingen af personoplysninger sker alt efter de konkrete omstændigheder på baggrund af følgende behandlingshjemmel:
Behandlingen er nødvendig for udførelsen eller indgåelsen af en kontrakt med den registrerede person, jf. GDPR, artikel 6, stk. 1, litra b, første led.
Behandlingen er nødvendig for at forfølge en legitim interesse, hvor den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, ikke går forud herfor, jf. GDPR, artikel 6, stk. 1, litra f. Vores legitime interesser består i at kunne levere en online vidensdelingsplatform til vores brugere, hvor de kan udveksle viden om et givent emne, der foregår ved direkte live-streaming af indlæg.
Hvis vi har bedt om dit samtykke til behandling af nogle konkrete personoplysninger, er behandlingsgrundlaget for de konkrete personoplysninger dit samtykke, jf. GDPR, artikel 6, stk. 1, litra a, idet samtykket altid kan trækkes tilbage ved at kontakte os via de kontaktoplysninger, der er angivet nederst i denne Politik, og hvis samtykket trækkes tilbage, slettes personoplysningerne, der behandles på grundlag af samtykket, medmindre de kan eller skal behandles for eksempel for at overholde en retlig forpligtelse.

Videregivelse og overførsel af personoplysninger
Vi videregiver kun personoplysninger til andre, når lovgivningen tillader eller kræver det, herunder når det er relevant og på din konkrete anmodning herom.
Vi overfører personoplysninger til vores hosting-udbyder i forbindelse med leveringen af vores services. Hosting-udbyderen er i denne henseende databehandler for os, og deres behandling af personoplysninger sker i henhold til en databehandleraftale. Vores hosting-udbyder er placeret både inden for EU/EØS og uden for EU/EØS i USA. Overførsler af personoplysninger til USA sker på baggrund af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser.
Vi kan kontaktes for mere information, herunder ved spørgsmål om vores brug af databehandlere, , eller videregivelse af personoplysninger til tredjelande, samt for at modtage kopi af dokumentation for overførselsgrundlaget.

Sletning og opbevaring af personoplysninger
Hvis du er logget ind med token-oplysninger fra din brugerprofil på Facebook, kan du fjerne dette login til SpeakerBee via dine brugerindstillinger på Facebook.
Hvis du har logget ind på hjemmesiden med dit navn og e-mailadresse, gemmer vi ikke disse oplysninger som en profil, når du forlader hjemmesiden. Dette betyder blandt andet, at du skal registrere dig på ny næste gang, du besøger hjemmesiden og vil kommentere på et indlæg. Vi gemmer de spørgsmål og kommentarer, som du tidligere har stillet eller skrevet herinde. Efter 2 år fra den pågældende kommentar er blevet skrevet, sletter vi det navn, som du har skrevet kommentaren under. Hvis du ønsker at få slettet dit navn ud for kommentarer, inden de 2 år er gået, eller ønsker at hele din kommentar slettet, bedes du sende os en e-mail på den e-mailadresse, du finder under kontaktoplysninger nederst i denne Politik.
Ved spørgsmål angående opbevaringen og behandlingen af personoplysninger, er du velkommen til at kontakte os på den e-mailadresse, du finder nederst i denne Politik. Rettigheder for registrerede personer
Registrerede personer har en række rettigheder, som vi kan hjælpe med. Hvis man som registreret person vil gøre brug af sine rettigheder, skal vedkommende kontakte os. Rettighederne omfatter følgende: Ret til indsigt (indsigtsret): Registrerede personer har ret til at få indsigt i de oplysninger, som behandles om vedkommende, samt en række yderligere oplysninger. Ret til berigtigelse (rettelse): Registrerede personer har ret til at få urigtige oplysninger om sig selv rettet.
Ret til sletning: I særlige tilfælde har registrerede personer ret til at få slettet oplysninger om sig selv, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer. Ret til begrænsning af behandling: Registrerede personer har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af sine personoplysninger begrænset. Hvis en registreret person har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse: Registrerede personer har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af vedkommendes personoplysninger. Der kan også gøres indsigelse mod behandling af oplysninger til direkte markedsføring.
Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet): Registrerede personer har i visse tilfælde ret til at modtage sine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra en dataansvarlig til en anden uden hindring.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk. Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder som beskrevet ovenfor, bedes du bruge de kontaktoplysninger, der er angivet nederst i denne Politik. Vi bestræber os på at gøre alt for at imødekomme dine ønsker vedrørende vores behandling af personoplysninger og dine rettigheder som en registreret person. Hvis du på trods af vores bestræbelser ønsker at indgive en klage, kan du gøre det ved at kontakte Datatilsynet (www.datatilsynet.dk). Ændringer til denne politik
Vi forbeholder os retten til at ajourføre og ændre denne Politik. Hvis vi ændrer Politikken, ændrer vi datoen og versionen nederst i dokumentet. I tilfælde af væsentlige ændringer, vil vi give besked i form af en synlig meddelelse på vores hjemmeside, e-mail eller ved brug af andre kommunikationsmidler.

Kontakt
Ved spørgsmål eller kommentarer til denne politik, eller ved påberåbelse af en eller flere rettigheder, kan vi kontaktes på trl@speakerbee.com.